NytNews article
SitemapPrint
23-06-2010

Nyt kursus om CSR i Kina

C3 Consulting kan nu tilbyde et kursus, der ruster danske virksomheder til at arbejde med CSR i Kina.

Kinesisk arbejder

Stadig flere danske virksomheder vælger at prioritere virksomhedens sociale ansvar (Corporate Social Responsibility) højt.

Men for de mange danske virksomheder, der samtidig har aktiviteter i Kina – fx i form af kinesiske leverandører eller produktion i landet – kolliderer de vedtagne principper ofte med den kinesiske virkelighed.

Danske virksomheders arbejde med at implementere CSR i Kina er vigtigt og nødvendigt, men også præget af udfordringer og dilemmaer.

Derfor har C3 Consulting valgt at tilbyde et nyt kursus, der træner ledere og medarbejdere i at tilpasse CSR til en kinesisk kontekst.

Kurset giver deltagerne konkrete redskaber til at arbejde med CSR i Kina – fra udviklingen af strategi og politikker til den praktiske implementering i organisationen.

Social ansvarlighed på kinesisk

C3 Consultings nye kursus varetages af interkulturel konsulent Inge Aagaard, der er MA i kinesisk og specialist i CSR i Kina.

"CSR handler om, at man som virksomhed optræder ansvarligt i forhold til det lokalsamfund, man er en del af. Men der kan være stor forskel på, hvad man opfatter som socialt ansvarligt i hhv. Danmark og Kina. For kinesiske virksomheder drejer social ansvarlighed sig i mange tilfælde om velgørenhed, fx donationer i forbindelse med naturkatastrofer eller finansiering af den lokale skole", fortæller Inge Aagard.

"Det er afgørende at danske virksomheder tager højde for de kulturelle og sociale forskelle i arbejdet med at promovere CSR i Kina. Man er nødt til at tage udgangspunkt i den kinesiske virkelighed. Selvom den kinesiske lovgivning omkring arbejdstagerrettigheder fx på mange måder ligner den danske, er realiteten for den enkelte arbejder ofte spørgsmålet om at få sin løn til tiden – eller om overhovedet at få sin løn.

En anden udfordring er at få kommunikeret til sine kinesiske ansatte, hvad CSR går ud på og hvorfor det er vigtigt. Set med kinesiske øjne virker mange CSR-aktiviteter som spild af både tid og penge, så det er vigtigt at træne de kinesiske ledere og medarbejdere, der skal arbejde med implementeringen af CSR.

Man skal samtidig være opmærksom på, at der mht. CSR i Kina – som i alle andre spørgsmål, der har med Kina at gøre – er utrolig store variationer. For en migrantarbejder fra de fattige landområder gælder det ofte om at tjene så meget som muligt på kortest muligt tid, mens højtuddannede medarbejdere, der har erfaring fra andre internationale virksomheder, måske vil prioritere et inspirerende arbejdsmiljø og ordentlige arbejdstider.

Endelig er der fra politisk hold i Kina et stadigt større fokus på CSR, og i den seneste tid har en stribe af selvmord på bestemte fabrikker også bragt spørgsmålet i mediernes søgelys. Og så er der et stigende pres fra vestlige samarbejdspartnere, og det skærper også bevidstheden om CSR", slutter Inge Aagard.

Vil du vide mere?

Læs mere om kurset 'CSR i Kina'

Download produktark (pdf) om kurset 'CSR i Kina'

Kontakt C3 Consulting

 

 
 

Velkommen til C3 Consultings nye praktikant

Vi byder hermed velkommen til vores nye praktikant Mette Olesen, der er tilknyttet C3 Consulting de næste 6 måneder.

Ny kundecase: Udstationering til Brasilien

Sales Manager Andreas Kolind fra Grundfos fortæller her om, hvordan C3 Consulting har spillet en vigtig rolle i...

Interview med Annette Dahl i Århus Stiftstidende

Århus Stiftstidendes erhvervstillæg PRO bragte i juli et længere interview med direktør for C3 Consulting Annette Dahl.

Business relationships and power distance in Hungary

A highly skilled workforce and comparatively high productivity has made Hungary a popular target for foreign investment, and in C3 Consulting we see a growing demand for Hungarian cultural training. Below, our Hungary...

Web: Jyskweb.dk | Grafik: Sandahls.net 
C3 Consulting ApS | Mølleparken 2 | DK-8723 Løsning | M: +45 6017 0817 | kontakt(at)c3consulting.dk | Cvr: 3226 6282 | Bank: 3627 4806149470