NytNews article
SitemapPrint
20-04-2010

C3 Consulting omtalt i Fyens Stiftstidende

Fyens Stiftstidende citerer i en artikel om Odenses EXPO 2010 gå-hjem-møde Annette Dahl for en række gode råd om kinesisk forretningskultur.

Torsdag d. 15. april satte Odense kommune ved et arrangement på rådhuset fokus på, hvordan syddanske virksomheder kan få mest muligt ud af byens deltagelse på verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai. Blandt oplægsholderne var direktør for C3 Consulting Annette Dahl, der gav de ca. 100 fremmødte en introduktion til kinesisk forretningskultur.

I sin dækning af arrangementet citerer Fyens Stiftstidende Annette Dahl for en række gode råd til, hvordan man begår sig på det kinesiske marked. Fx er det afgørende at opbygge et netværk – 'guanxi' på kinesisk – når man er på forretningsrejse i Kina:

"Netværk betyder alt i Kina, og det kræver lang tid med uformelt samvær at skabe det.  … I stedet for at møde 10 forbindelser på tre effektive dage i Kina, må man nøjes med at møde fem på tre uger. Ellers bliver aftalerne aldrig ført ud i livet, fordi kineserne ikke får mulighed for at fornemme dig. Det er ikke tidsspilde. Tid er en sikker investering i Kina."

Artiklen om EXPO 2010 gå-hjem-mødet blev bragt i Fyens Stiftstidende fredag d. 16. april 2010.

Interview i Business-Kina

Som optakt til gå-hjem mødet om Kina udgav Business-Syd desuden et særtillæg om muligheder og udfordringer for danske virksomheder i Kina. I tillæggets første artikel "Lost in translation" interviewes Annette Dahl om de sproglige og kulturelle udfordringer, der møder danske erhvervsfolk i Kina.

Her anbefaler hun fx, at man skal medbringe sin egen tolk, når man forhandler med kinesiske forretningsforbindelser:

"Man skal være opmærksom på, om det er en sproglig tolkning eller en kulturel tolkning, man har behov for, og det kan man bedre aftale med sin egen tolk frem for at bruge kundens eller leverandørens tolk."

Hele artiklen kan læses i særtillægget Business-Kina, der kom på gaden 6. april 2010.

 

 
 

Mød Annette Dahl til netværksforløb om Kinas fødevaremarked

Væksthus Midtjylland afholder fra primo juni et netværksforløb om mulighederne på det kinesiske fødevaremarked. Annette...

Nyt lederudviklingsforløb starter op i Kina i uge 16

Med en ny holdopstart i april 2012 er det nu 4. gang, C3 Consulting gennem vores samarbejdspartner The Leadership...

Annette Dahl interviewet til artikel om udstationering

Magasinet ”Penge og Privatøkonomi” sætter i det nyeste nummer fokus på drømmen om at blive udstationeret. C3 Consulting...

Business relationships and power distance in Hungary

A highly skilled workforce and comparatively high productivity has made Hungary a popular target for foreign investment, and in C3 Consulting we see a growing demand for Hungarian cultural training. Below, our Hungary...

Web: Jyskweb.dk | Grafik: Sandahls.net 
C3 Consulting ApS | Mølleparken 2 | DK-8723 Løsning | M: +45 6017 0817 | kontakt(at)c3consulting.dk | Cvr: 3226 6282 | Bank: 3627 4806149470