NytNews article
SitemapPrint
31-03-2010

CSR i Kina

Jeg har hermed fornøjelsen af at skyde C3 Consultings nye blog om CSR i gang. Med nyheder, cases og diskussioner vil du blive holdt opdateret om kinesiske og danske virksomheders erfaringer, hvor CSR perspektiveres ud fra både en forretningsorienteret men også akademisk vinkel.

CSR står for ”Corporate Social Responsibility”, og der findes et utal af definitioner på begrebet. Grundlæggende er CSR et frivilligt regelsæt, der opstiller virksomhedens etiske spilleregler. Ved at integrere sociale, etiske og miljømæssige hensyn i virksomhedens forretningsstrategi præsenterer virksomheden sit samfundsmæssige engagement i lokalsamfundet.

”Must” eller ”To-do”

De seneste års fokus på CSR har placeret det på ”must” listen for de fleste store danske virksomheder og på ”to-do” listen for rigtig mange små- og mellemstore ditto. I vores forum her på sitet vil vi placere CSR i en kinesisk kontekst, fordi der også i den sammenhæng er stor bevågenhed omkring CSR for især de mange danske virksomheder, der dagligt er afhængige af kinesiske leverandører eller medarbejdere og ledere, og hvor det ofte kan være vanskeligt at håndtere leverandørkædens mange led.

Lange de fleste store danske virksomheder har en CSR politik, fordi de for længst har indset, at CSR kan være en vigtig del af omdømmet. CSR bidrager til virksomhedens legitimering og er en vigtig parameter til markedsføring og branding. I Kina er CSR stadig et ukendt begreb for mange. Ifølge en rapport fra ”Chinese Academy of Social Sciences”, CASS, fra 2009, hvor man har undersøgt kinesiske top-100 virksomheders kendskab til CSR, er det generelle kendskab til CSR i kinesiske virksomheder lavt. Ca. 1/5 af virksomhederne har et basalt kendskab til CSR og med deraf følgende initiativer til at grundlægge en CSR politik i virksomheden. Omkring 40 % af Kinas top-100 virksomheder har meget lidt kendskab til CSR.

Ikke overraskende er det langs de store kystbyer med direkte kontakt til resten af verden, at vi finder virksomhederne med det største kendskab til CSR. Det er naturligt at antage, at globaliseringen er med til at sætte skub i implementeringen af CSR i kinesiske virksomheder. Der er dog stadig stor diskrepans mellem hvad man siger, og hvad man gør. Bevæger vi os væk fra metropolerne, bliver billedet endog meget mere sløret.

Inden for det akademiske felt er det også spændende at følge udviklingen i Kina. CSR har de senere år fået en stadig mere fremtrædende rolle, selv om de implicerede kinesiske aktører ofte opfatter CSR grundlæggende forskelligt fra en europæisk synsvinkel. Vestlige virksomheder implementerer CSR politikker for dermed at imødegå omkring menneskerettigheder, herunder børnearbejde, ansættelses- og arbejdsvilkår, diskrimination, korruption, løn og tvangsarbejde. Fra politisk hold må man forholde sig til disse problemstillinger, og det betyder noget for mulighederne for at medtage CSR tankegangen i business uddannelserne.

…Og kulturen

Det er vigtigt at forstå de kulturelle implikationer, der skal tages højde for i arbejdet med CSR i Kina. Det er ikke nødvendigvis det samme at være en ansvarlig og etisk korrekt samarbejdspartner i Danmark som i Kina. De grundlæggende principper for etisk ansvarlighed, uddannelsesniveau og globalt engagement er afgørende for holdning til ansvarlighed. Selvom man som virksomhed indfører CSR politikker hos sin primære kinesiske leverandører, er det langt fra sikkert, at man længere ude i værdikæden har samme opfattelse af, hvad der er ansvarligt. Kinesiske medier har de senere år kunnet rapportere om voldsomme sammenstød mellem arbejdere, virksomhedsledere og politi. Arbejderne har demonstreret mod umenneskelige forhold, stillet krav om at få udbetalt retmæssig løn, og udtrykt deres vred over korrupte virksomhedsledere, og har i frustration over forholdene i flere tilfælde udøvet selvtægt mod de virksomhedsledere, der opfattes som ansvarlige. Den økonomiske udvikling i Kina har bevidstgjort flere medarbejdere om, at de kan og bør stille krav. Med et stigende omkostningsniveau i Kina, konkurrerer virksomhederne om medarbejderne. Derfor er CSR en attraktiv faktor i forhold til employer branding og en måde at holde på de gode medarbejdere, der ellers har en tendens til at ”job-shoppe”.

På denne blog ser vi frem til fremover at kunne tilbyde de seneste historier, nyheder og opdateringer på nogle af disse mange forhold, der knytter sig til CSR i Kina.

Vi glæder os!


God påske.

Inge Aagaard

 
 

Velkommen til C3 Consultings nye praktikant

Vi byder hermed velkommen til vores nye praktikant Mette Olesen, der er tilknyttet C3 Consulting de næste 6 måneder.

Ny kundecase: Udstationering til Brasilien

Sales Manager Andreas Kolind fra Grundfos fortæller her om, hvordan C3 Consulting har spillet en vigtig rolle i...

Interview med Annette Dahl i Århus Stiftstidende

Århus Stiftstidendes erhvervstillæg PRO bragte i juli et længere interview med direktør for C3 Consulting Annette Dahl.

Business relationships and power distance in Hungary

A highly skilled workforce and comparatively high productivity has made Hungary a popular target for foreign investment, and in C3 Consulting we see a growing demand for Hungarian cultural training. Below, our Hungary...

Web: Jyskweb.dk | Grafik: Sandahls.net 
C3 Consulting ApS | Mølleparken 2 | DK-8723 Løsning | M: +45 6017 0817 | kontakt(at)c3consulting.dk | Cvr: 3226 6282 | Bank: 3627 4806149470