Blog-indlægBlog-indlæg
SitemapPrint
28-05-2010

Work-Life Balance i Kina

Det perfekte liv – hvad er det? Danskere over en bred kam stiller store krav til en ligevægt mellem arbejde og fritid, hvor vi stadig går efter de perfekte børn, den perfekte ægtefælle og karrieren med de spændende udviklingsmuligheder. Det skal være sjovt at arbejde!

Alligevel vil mange af os nok sige, at vi er ude af balance – vi arbejder for meget – har for stressende et job, hvor weekenden bliver brugt til at genoplade batterierne, så vi kan være klar til endnu en arbejdsuge.

Work-life balancen er én af facetterne af CSR. Virksomheder er i stadig højere grad bevidste om, at en utilstrækkelig balance kan have modsat effekt på medarbejdernes performance, medarbejdertilfredshed og fastholdelse. Ved en fornuftig balance reduceres stress og frustrationer til fordel for både medarbejdere og virksomhed.

Hvordan er balancen i Kina?

Men hvordan er det i en kinesisk kontekst, hvor mange kinesere arbejder 7 dage om ugen uden at have mulighed for at restituere i weekenden? For mange er virkeligheden, at de voksne arbejder, ungdommen tager ekstra timer i matematik, naturvidenskabelige eller kreative fag for at kunne klare sig i den benhårde akademiske konkurrence i jagten på en lun inderside plads i samfundshierarkiet.

Når vi som samarbejdspartner besøger vore kinesiske kollegaer modtager de os med åbne arme i lufthavnen og holder os med selskab om aftenen og opgiver tilsyneladende uden irritation deres weekends for at være sammen med os. Men er de da helt ligeglade med balancen i hverdagen?

Nej. Vore kinesiske kollegaer vil også gerne tilbringe fritiden med familie og venner, men med en holistisk tilgang til arbejde og privatliv balancerer de bedre end vesterlændinge. I Vesten er arbejde og fritid skarpt adskilt. I Kina inviterer virksomhederne hele familien med på søndagspicnic og arbejdskammeraterne er i højere grad venner end i en vestlig kontekst.

Større tilfredshed i Hong Kong – men lange arbejdsdage

Tilfredsheden med arbejdslivet i Hong Kong er blevet belyst gennem en spørgeskema-undersøgelse udarbejdet af Richard Welford fra The University of Hong Kong og CSR Asia. Regeringen i Hong Kong har introduceret en 5 dages arbejdsuge, og sammenlignet med 2004 arbejder Hong Kong kinesere faktisk 5 timer mindre pr. uge end i 2004. Stadig arbejder de meget – mere nøjagtigt 49,6 timer i gennemsnit om ugen imod 55,2 timer pr. uge i 2004. 62% arbejder ofte på overtid uden overtidsbetaling. Samtidig arbejder 37% bevidst mindre hårdt, da de ved, at de ofte forventes at blive længe.

En anden ændring er en mere fleksibel tilgang til medarbejdernes arbejdsdag sammenlignet med 2004, der har bidraget til jobtilfredshed, selv om der kun var mindre forbedringer i work-life balancen. Og antallet af medarbejdere, der overvejer at forlade deres jobs indenfor de næste 12 måneder er faldet markant.

Medarbejdernes helbred er ifølge undersøgelsen påvirket af lange arbejdsdage, og 82% led af stress og 75% har ikke tid til motion. Work life balancen er påvirket og de fleste synes, at de arbejder for meget og har for lidt tid sammen med familie og venner.

…hvad siger virksomhedsejerne

I en undersøgelse fra Grant Thornton International Business Report (IBR) 2010 responderer over halvdelen af adspurgte ledere i privatejede virksomheder, at deres stress niveau er øget det seneste år og er et af de højeste i verden på grund af meget stærk konkurrence og skærpede forretningsbetingelser samt ikke mindst den usikre finansielle situation. Work-life balance problematikken har meget lidt opmærksomhed fra virksomhedslederne og ejerne – faktisk tillagde kun 4% af de adspurgte denne faktor vigtighed.

Men spørger man deres nuværende og kommende medarbejdere – generationen af enebørn, så tillægger de work-life balance en langt større værdi og ønsker et liv, der indholdsmæssigt har højere kvalitet end deres forældres.

Indtil den finansielle krise, har denne gruppe kun oplevet økonomisk vækst i Kina og har en ”can-do” attitude til tilværelsen. De ønsker at rejse, have fritid, dyrke sociale relationer. De bruger penge i weekenden på fornøjelser og for mange af dem kommer det som et chok, at verden er i forandring og mærker på egen krop, at den finansielle krise har gjort et heftigt indhug i jobmulighederne på trods at gode uddannelser.

Den fremtidige balancegang mellem arbejde og fritid i Kina bliver spændende at følge. Økonomien spiller selvsagt en altafgørende rolle, men der spores mange værdiændringer blandt yngre generationer, der ikke er bange for at tage ansvar men også ønsker at leve et kvalitetsmæssigt godt liv. Medierne er i høj grad med til at puste til udviklingen samtidig med at den politiske dagsorden vil forsøge at skabe ansvarlige rammer for arbejdslivet. Forskellene mellem by og land – white collar – blue collar – vil være af afgørende betydning for brillerne der ser og er et udtryk for de ulige muligheder.

Inge Aagaard

Kommentarer
Ingen kommentarer til dette indlæg
 
 


Her blogger C3 Consultings interkulturelle konsulenter om kultur og kommunikation.

> Læs om C3 Consultings interkulturelle konsulenter

> Få blog-indlæg via RSS

Velkommen til C3 Consultings nye praktikant

Vi byder hermed velkommen til vores nye praktikant Mette Olesen, der er tilknyttet C3 Consulting de næste 6 måneder.

Ny kundecase: Udstationering til Brasilien

Sales Manager Andreas Kolind fra Grundfos fortæller her om, hvordan C3 Consulting har spillet en vigtig rolle i...

Interview med Annette Dahl i Århus Stiftstidende

Århus Stiftstidendes erhvervstillæg PRO bragte i juli et længere interview med direktør for C3 Consulting Annette Dahl.

Web: Jyskweb.dk | Grafik: Sandahls.net 
C3 Consulting ApS | Mølleparken 2 | DK-8723 Løsning | M: +45 6017 0817 | kontakt(at)c3consulting.dk | Cvr: 3226 6282 | Bank: 3627 4806149470