Få mest muligt ud af jeres aktiviteter i USA
Har jeres virksomhed aktiviteter i USA? Og vil I udvikle et godt samarbejde med jeres amerikanske forretningsforbindelser?
På C3 Consultings kurser i amerikansk kulturtræning får I konkrete redskaber til at kommunikere effektivt med amerikanske kolleger, kunder, samarbejdspartnere og leverandører. Kurserne sikrer, at I får mest muligt ud af USA.
Skræddersyet til den enkelte virksomhed og medarbejder
Amerikansk kulturtræning er relevant for alle ledere og medarbejdere, der arbejder i eller med USA. Kurserne tilrettelægges med udgangspunkt i netop jeres virksomhed og de enkelte medarbejderes behov og erfaringer. Undervejs inddrages jeres egne case-historier fra USA, så træningen bliver direkte anvendelig og den nye viden omsættes til kompetencer.
Kurset kan fx komme ind på:
- Kulturel intelligens og samarbejde på tværs af kulturer
- Vigtige politiske, sociale og uddannelsesmæssige emner i USA
- Amerikansk forretningskultur – doing business the ”American Way”
- Amerikansk kommunikations- og forhandlingsmodus
- Nøgleværdier og amerikanernes selvforståelse og verdensbillede
- Træning af amerikanske kolleger
- Videndeling om USA på tværs af organisationen
Dokumentation og forankring
C3 Consulting sikrer, at resultaterne af træningen forankres – gennem skriftlig dokumentation af træningens resultater og evt. opfølgende besøg i jeres virksomhed.
Har I amerikanske medarbejdere?
C3 Consulting kan også tilbyde dansk kulturtræning målrettet amerikanske ledere og medarbejdere ansat i danske virksomheder. For mere information, kontakt C3 Consulting.