|
|

Annette Dahl Administrerende direktør, seniorkonsulent og interkulturel træner, landespecialist på Kina, MA i kinesisk, kultur og kommunikation, Proceskonsulent
Annette etablerede C3 Consulting i 2006 og har i dag ansvaret for virksomhedens daglige ledelse. Annette har en MA i kinesisk, kultur og kommunikation, er desuden uddannet proceskonsulent og har gennemgået The Leadership and Coaching Group’s EQ/SQ lederuddannelse.
Annette er ekspert på Kina, hvor hun har studeret, boet og arbejdet utallige gange, siden hun første gang besøgte landet tilbage i 1995. Annette har som interkulturel konsulent og træner kørt workshops for et stort antal virksomheder og institutioner – fx Grundfos, Siemens, Coloplast, J. Lauritzen, Den danske ambassade i Beijing, for bare at nævne nogle få – og hun har forberedt over 100 ledere og familier på deres kommende tilværelse som expats.
Udover at fungere som C3 Consultings administrerende direktør, arbejder Annette med kinesisk kulturtræning, dansk kulturtræning, generel kulturforståelse, udstationering til Kina, expat coaching, tværkulturel teambuilding og global lederudvikling.
Kontakt
T: 6017 0817 E: ad(at)c3consulting.dk
Anne Katrine Skovenborg Kommunikationsansvarlig og interkulturel konsulent, MA i kinesisk og historie, Exam.art. i antropologi, Proceskonsulent
Anne Katrine har en MA i kinesisk og historie, er exam.art. i antropologi og er desuden uddannet proceskonsulent. Hun har stor international erfaring, og har bl.a. boet, studeret og arbejdet i Japan og Kina.
Anne Katrine har beskæftiget sig med interkulturel kommunikation gennem mange år, fx som foredragsholder og underviser inden for både dansk og kinesisk sprog og kultur. Hun har desuden arbejdet i en årrække som international koordinator i uddannelsesverdenen, med fokus på webudvikling, international markedsføring, rekruttering og vejledning af internationale studerende i Danmark.
Anne Katrine arbejder med research, markedsføring, kommunikation, HR og administrativ udvikling. Hun fungerer desuden som facilitator på landespecifikke kultur-workshops.
Kontakt
T: 2126 7788 E: aks(at)c3consulting.dk
Inge Aagaard Seniorkonsulent og interkulturel træner, landespecialist på Kina, MA i kinesisk og interkulturel kommunikation
Inge har en MA i kinesisk og interkulturel kommunikation, har siden 1997 løbende boet i og besøgt Kina, og har som tidligere forlagsredaktør redigeret flere bøger om landet. Inge har i mere end 10 år leveret rådgivning om og undervisning i interkulturel kommunikation, kinesisk forretningskultur, CSR i Kina m.v. til en lang række virksomheder og uddannelsesinstitutioner – fx Haldor Topsøe, Danfoss og Ingeniørhøjskolen i København.
Inge er ICC-certificeret coach og har omfattende erfaring med coaching, kompetenceudvikling, og med at rådgive og lede mennesker gennem forandringer.
Inge arbejder med kinesisk kulturtræning, dansk kulturtræning, generel kulturforståelse, udstationering til Kina, expat coaching og kurser om CSR i Kina. Hun fungerer desuden som facilitator på landespecifikke kultur-workshops.
Kontakt
T: 2670 3274 E: ia(at)c3consulting.dk

Lena Hørlyk Petersen Landechef i Kina, senior interkulturel træner, Certificeret NLP Coach Practitioner
Efter 20 års arbejde i Danmark inden for konceptudvikling, produktudvikling, markedsføring og projektledelse, fik eventyrlysten i 2008 Lena til at bryde op. Hun satte kursen mod Kina, hvor hun, efter nogle måneders kinesiske sprog- og kulturstudier, fik en stilling som kommunikationschef hos Vestas China i 2½ år. Siden har Lena rådgivet såvel nystartede som eksisterende virksomheder i Kina om branding, strategisk kommunikation og organisationsudvikling.
Lena har fra sit arbejde flere års hands-on erfaring med interkulturel kommunikation, tværkulturelle teams og projektledelse i globale organisationer, og hun har bl.a. udviklet og gennemført træningsforløb og workshops for kinesiske ledere og medarbejdere.
Som landechef for C3 Consulting er Lena ansvarlig for drift og udvikling af vores aktiviteter i Kina. Hun arbejder desuden som interkulturel træner med kurser i kulturforståelse, global lederudvikling, tværkulturel teambuilding, interkulturel coaching og dansk kulturtræning.
Kontakt
T (Kina): (+86) 138 1144 1094 E: lhp(at)c3consulting.dk
Lene Møller Andersen Senior salgskonsulent og interkulturel træner
Lene flyttede i 2007 til Beijing, hvor hun stadig bor sammen med mand og børn. Lene er uddannet eksporttekniker og har arbejdet med salg og markedsføring siden starten af 1990'erne.
Senest har hun fungeret som salgskoordinator i en dansk rådgivningsvirksomhed i Kina, hvor hun også fik erfaring med ledelse af kinesiske medarbejdere.
Lene er en af C3 Consultings repræsentanter i Beijing, hvor hun arbejder med salg og markedsføring, netværk, dansk kulturtræning og udstationeringsforløb for danske familier.
Kontakt
T (Kina): (+86) 139 1016 9203 E: lma(at)c3consulting.dk
Mette Sigvardt Kjaer Senior salgskonsulent og interkulturel træner, Cand.merc. i international markedsføring og ledelse
Mette er Cand.merc. med speciale i international markedsføring og ledelse, har arbejdet en årrække med international markedsanalyse og markedsføring, og har desuden fungeret som PR og handelsrådgiver for UK Trade & Investment ved den britiske ambassade i København.
Mette har omfattende erfaring med tilværelsen som expat; hun har tidligere selv været på kortere arbejdsophold i Uganda, England og Frankrig, og har lige siden 2005 boet uden for Danmark sammen med sin familie – først 3,5 år i Australien, og siden 2009 i Shanghai.
Mette er C3 Consultings repræsentant i Shanghai, hvor hun arbejder med salg, netværk og udstationeringsforløb for danske familier.
Kontakt
T (Kina): (+86) 152 2198 6404 E: msk(at)c3consulting.dk
Line Mark Rugholt Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Indien, MA i Indien-studier, Proceskonsulent
Line har specialiseret sig i indisk-dansk forretningskultur og har siden år 2000 ad flere omgange arbejdet, boet og lavet research i forskellige dele af Indien.
Fra 2007 har hun drevet sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun har leveret interkulturel træning og rådgivning til en lang række danske og internationale virksomheder. Siden oktober 2010 har Line boet i New Delhi med sin familie.
Hos C3 Consulting arbejder Line med indisk kulturtræning og forløb for danske medarbejdere og familier, der skal udstationeres til Indien.

Pernille Hager Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på USA, Cand.merc.
Pernille er Cand.merc. med speciale i strategisk planlægning og kommunikation, og har mere end 12 års erfaring fra en række globale virksomheder inden for international rådgivning, strategisk markedsføring og organisationsudvikling.
Efter at have boet og arbejdet i Tyskland i 6 år, flyttede Pernille i 1999 til Washington D.C., hvor hun lige siden har beskæftiget sig med forretningsudvikling mellem danske og amerikanske virksomheder og organisationer. Bl.a. har hun i en årrække fungeret som handelsrådgiver ved den danske ambassade i Washington, hvor hun har opnået bred erfaring med danske virksomheders etablerings- og ekspansionsmuligheder i USA.
I dag driver Pernille selvstændig konsulentvirksomhed, hvor hun leverer rådgivning inden for forretningsudvikling og strategisk markedsføring til både europæiske og amerikanske virksomheder.
Hos C3 Consulting arbejder Pernille med amerikansk kulturtræning og forløb for danske medarbejdere og familier, der skal udstationeres til USA.
Dorthe Serles Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Brasilien, cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi
Dorthe tabte sit hjerte til Brasilien tilbage i 1995, og har selv boet i landet i 3 år, hvor hun arbejdede som eksportkonsulent på Det Danske Generalkonsulat i São Paulo.
Hun har siden år 2000 beskæftiget sig med dansk-brasilianske forretnings-relationer, og har bl.a. været tilknyttet Forskningsgruppen for International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet. I dag arbejder hun som selvstændig konsulent med at fremme forretningsudviklingen mellem danske og brasilianske virksomheder.
Hos C3 Consulting arbejder Dorthe med brasiliansk kulturtræning og forløb for danske medarbejdere og familier, der skal udstationeres til Brasilien.
Line Kirketerp Thaarup Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Brasilien, MA i brasiliansk og erhvervsøkonomi
Line har boet i Brasilien i sammenlagt ca. fire år, heraf to år som Kulturel og Konsulær Attaché ved den danske ambassade i Brasilia. Hun har indgående kendskab til brasiliansk forretningskultur, og har selv tidligere arbejdet i en brasiliansk virksomhed.
Hos C3 Consulting arbejder Line med brasiliansk kulturtræning og forløb for danske medarbejdere og familier, der skal udstationeres til Brasilien.
Bente Kjems Dyring Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Singapore, MA i kinesisk og uddannet proceskonsulent
Bente er en erfaren facilitator og underviser. Hun har arbejdet med globalt HR i 10 år med fokus på udvikling af globale teams og organisationer.
Bente har tidligere været udstationeret og fungeret som regional HR chef for Sydøstasien med base i Singapore i 3,5 år for en stor dansk virksomhed. I dag er Bente selvstændig konsulent og arbejder bl.a. med lederudvikling i Asien.
Hos C3 Consulting arbejder Bente med kulturtræning med fokus på Singapore og forløb for danske medarbejdere og familier, der skal udstationeres til Singapore.
Dániel Gergely Szabó Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Ungarn, MA i Europastudier, cand.merc. i European Business and Law
Dániel er født og opvokset i Ungarn, hvor han har studeret jura og statskundskab i Budapest. Efter at være blevet kandidat i 2005, arbejdede han som trainee i advokatfirmaet Holczer, Jákó & Boross Solicitors i Budapest, hvor han bl.a. havde ansvar for kunderelationer og kontakt til de relevante myndigheder.
I 2006 flyttede Dániel til Danmark for at fortsætte sine studier ved Aarhus Universitet, hvor han blev kandidat i Europastudier i 2008 og senere cand.merc. i European Business and Law i 2010. I dag er han Ph.d.-studerende ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, hvor han forsker i CSR rapportering i Europa.
Hos C3 Consulting arbejder Dániel med ungarsk kulturtræning.
Binbin Gong Sprogkonsulent, MA i sprogtestning, programevaluering og anvendt lingvistik, BA i engelsk sprog og litteratur
Binbin kommer fra den centralkinesiske millionby Wuhan, har studeret fire år i UK og bor nu i Danmark. Hun har omfattende undervisningserfaring og har fx undervist kinesiske studerende i HRM og forretningsengelsk og danske kursister i kinesisk sprog og kultur.
Hos C3 Consulting arbejder Binbin med oversættelse, tolkning og undervisning i kinesisk sprog.
Jing Sundahl Sprogkonsulent, BA i forretningsengelsk, Merkonom i erhvervsøkonomi, ledelse og samarbejde
Jing er født og opvokset i Beijing og bor nu i Danmark. Hun har bred erhvervserfaring fra ansættelser i en lang række kinesiske og danske virksomheder, fx Baodai Biodesign Co. Ltd., Danfoss og Baxx of Scandinavia. Jing har desuden stor erfaring med tolkning, oversættelse og undervisning i kinesisk.
Hos C3 Consulting arbejder Jing med oversættelse, tolkning og undervisning i kinesisk sprog.
|
|
"Annette er en meget imødekommende person, der med sin åbne facon indbyder alle til at stille spørgsmål. Der tages ofte udgangspunkt i cases fra den virkelige verden og gerne fra kursisterne selv, hvilket gør emnet mere nærværende."
Ulrik Christensen, VP Production, Factory Manager, Tianjin, China, Vestas Control Systems A/S
> Se flere referencer
Vi byder hermed velkommen til vores nye praktikant Mette Olesen, der er tilknyttet C3 Consulting de næste 6 måneder.
Sales Manager Andreas Kolind fra Grundfos fortæller her om, hvordan C3 Consulting har spillet en vigtig rolle i...
Århus Stiftstidendes erhvervstillæg PRO bragte i juli et længere interview med direktør for C3 Consulting Annette Dahl.
A highly skilled workforce and comparatively high productivity has made Hungary a popular target for foreign investment, and in C3 Consulting we see a growing demand for Hungarian cultural training. Below, our Hungary...
|