Få mest muligt ud af jeres aktiviteter i Rusland
Har jeres virksomhed aktiviteter i Rusland? Og vil I udvikle et godt samarbejde med jeres russiske forretningsforbindelser?
På C3 Consultings kurser i russisk kulturtræning får I konkrete redskaber til at kommunikere effektivt med russiske kolleger, kunder, samarbejdspartnere og leverandører. Kurserne sikrer, at I får mest muligt ud af Rusland.
Skræddersyet til den enkelte virksomhed og medarbejder
Russisk kulturtræning er relevant for alle ledere og medarbejdere, der arbejder i eller med Rusland. Kurserne tilrettelægges med udgangspunkt i netop jeres virksomhed og de enkelte medarbejderes behov og erfaringer. Undervejs inddrages jeres egne case-historier fra Rusland, så træningen bliver direkte anvendelig og den nye viden omsættes til kompetencer.
Kurset kan fx komme ind på:
- Kulturel intelligens og samarbejde på tværs af kulturer
- Russisk uddannelses- og virksomhedskultur
- Russisk forretnings- og forhandlingskultur
- Russisk historie og samfund
- Træning af russiske kolleger
- Rekruttering og fastholdelse af russiske medarbejdere
- Videndeling om Rusland på tværs af organisationen
Dokumentation og forankring
C3 Consulting sikrer, at resultaterne af træningen forankres – gennem skriftlig dokumentation af træningens resultater og evt. opfølgende besøg i jeres virksomhed.
Har I russiske medarbejdere?
C3 Consulting kan også tilbyde dansk kulturtræning målrettet russiske ledere og medarbejdere ansat i danske virksomheder. For mere information, kontakt C3 Consulting.